Ruko Låse Indbrud

Julen er tyvenes fest

Julen er hjerternes fest. Sådan lyder et gammelt ordsprog om den fantastiske tid i december måned, hvor venner og familie samles om mad, gaver, hygge og fest. Traditionernes tid er kommet til Danmark, og vi venter alle spændt på, at december måned bringer os hyggelige stunder og minder med familien. Men der er desværre også en bagside af medaljen. Når vi alle tager ud for at fejre de glædelige december dage, så er der andre, der er velvidende om det faktum, at over halvdelen af Danmarks huse og lejligheder står tomme. Derfor er julen også tyvenes fest, og derfor er det ekstremt vigtigt, at du sikrer dit hjem så godt som muligt mod indbrud. Her får du tre råd til, hvordan du sikrer dig bedst mod indbrudstyve.

Køb den rigtige lås

Når du skal sikre dig mod at få ødelagt julestemningen af at komme hjem til en lejlighed, som er blevet tømt for alt, hvad der er noget værd, så er det først og fremmest vigtigt, at du sikrer dit hjem med den rigtige lås. Selvom mange indbrudstyve ofte finder alternative indgange som vinduer, så forebygger du indbruddet ved at have en god lås.

Hvis du f.eks. vælger at købe en Ruko lås, så er du et godt skridt på vejen. Fordelen ved en lås, hvor der skal bruges nøgle til er, at indbrudstyven ikke har mulighed for at åbne døren indefra. På denne måde forhindrer du tyven i at kravle ind af et vindue og åbne din dør indefra og dermed nemt kunne bære alle dine værdifulde genstande ud gennem døren.

Hvis du derimod har en ‘dreje-lås’ i dit hjem, gør du det nemt for indbrudstyven at komme ud af dit hjem uden problemer. Derfor er det en god idé at sikre alle døre med Ruko låse, så du tvinger tyven til at skulle ud af dit hjem gennem alternative veje. Dette forhindrer ofte tyvene i at slippe afsted med større genstande som fjernsyn eller møbler.

Lad som om du er hjemme

Grunden til at julen er tyvenes fest skyldes, at mange mennesker ikke er hjemme i juledagene. Mange mennesker har familie i Jylland, og de tager derfor over broen og er væk fra hjemmet over flere dage. Andre mennesker er blot væk fra hjemmet juleaften, men dette er tyvene ligeledes velvidende om.

Det kan derfor være en god idé, hvis du får dit hjem til at fremstå som om, at der er nogle hjemme. Du kan forebygge indbrud, hvis du lader lyset stå tændt i visse lokaler og trækker gardinerne for, så der ikke er frit udsyn til et tomt hjem fra gaden.

Det kan også være en fordel at lade radioen spille, så der er musik og støj i huset. På denne måde tiltrækker hjemmet ikke ligeså nemt indbrudstyve, fordi der ikke er stille. En indbrudstyv bliver ofte tiltrukket af mørke rum og stille områder, og det er derfor en god idé at lade som om du er hjemme.

Sæt alarm op i dit hjem

Selvom mange mennesker forebygger indbrud, især i juletiden, så er der mange indbrudstyve, der kender til de små tricks og som derfor ikke hopper i fælden. Mange tyve ved godt, hvordan de skal undersøge, om der egentlig er mennesker hjemme i huset, og de skal derfor nok afsløre de forhindringer, som du har lagt for at forhindre deres indbrud.

Det kan derfor være en stor fordel at sætte en alarm op i huset. Indbrudstyvens værste fjende er alarmen, fordi den automatisk reagerer på bevægelse i huset. Når du ikke er hjemme til selv at passe på dit hjem og dine genstande, er det derfor rart, at der er andre, der gør det for dig. Alarmselskabet arbejder i døgndrift, og de vil derfor altid stå til rådighed, hvis der er nogle, der bryder ind i dit hjem.

Categories: Uncategorized